JyllandsAkvariet

Opdag livet i Vesterhavet

JyllandsAkvariet i Thyborøn, lige ved Limfjordens udmunding, giver besøgende muligheden for at opdage et væld af dyre- og plantearter fra både Vesterhavet og andre farvande. 

Overnatning i nærheden af JyllandsAkvariet
{{loadingLabel}}
{{noHousesLabel}}

Udforsk Livet i Havet

JyllandsAkvariet er et populært udflugtsmål for familier og turister med interesse for livet under havoverfladen, samt skoleklasser og andre grupper. Akvariet byder på gode muligheder for, at besøgende kan gå på opdagelse i de forskellige udstillinger og akvarier od derigennem lære mere om det lokale havplante- og dyreliv. 

Aktiviteter for alle familiemedlemmer

Hos JyllandsAkvariet foregår læring slet ikke som i skolen. Her er det praktiske og håndgribelige i fokus og besøgende vil på flere forskellige måder få udvidet deres viden. 

Hjælp for eksempel medarbejderne med at fodre dyrene i rørebassinerne - hvem ved, måske kommer dyrene endda helt hen og kan håndfodres, en fantastisk mulighed for at føle fiskenes skæl, krabbernes skjold og meget, meget mere. 

Har du en lille pirat gemt i maven, kan du også prøve at finde gemte skatte rundt omkring i akvariet, med hjælp fra et skattekort. Så får du endda muligheden for at være med i lodtrækningen om en af de månedlige præmier. 

 

Fantastiske udflugter

Har I lyst til rigtigt at komme med på opdagelse i naturen, så er akvariets forskellige udflugter og safariture den perfekte mulighed. Oplev for eksempel sæl-, delfin- eller ravsafari. Eller hvad med Tour de Thyborøn - en traktortur rundt omkring i området i Thyborøn. Og meget, meget mere...