Sommerhuse tæt på stranden
{{loadingLabel}}
{{noHousesLabel}}

Der er rig mulighed for at komme på badeferie i Danmark

Langs den jyske vestkyst får du nogle af de bedste badestrande, hvor både børn og voksne kan boltre sig. Nedenfor kan du læse nærmere om de forskellige områder og finde netop dit favorit område. God fornøjelse!

Henne Strand

Henne Strand er kendetegnet ved flot natur og kilometerlange, brede sandstrande, som er omgivet af klitplantager og hedelandskaber. Stranden ved Henne Strand har Blåt Flag og er desuden bilfri, der gør den særdeles velegnet til badeferie for hele familien. Læs mere om Henne Strand.

Hvidbjerg Strand

 

Hvidbjerg strand er velegnet til børn og har en høj vandkvalitet. Navnet kommer fra klitten Hvidbjerg Klit, som er en beskyttet og unik klit. På den lange trægang, der fører fra stranden ud i vandet, får du en skøn udsigt og en god mulighed for en svømme tur. Hvidbjerg Strand er velegnet til svømning og er populær til strandtur om sommeren, men også til frisk gå tur om vinteren. Den smukke strand er altid ideel til en lang gåtur, og der er gode aktiviteter: Sankt Hans bål på stranden hvor det store bål bliver tændt, eller Nytårsdag, hvor den populære nytårs badning finder sted. Mange windsurfere og andre vandhunde bruger den smukke Hvidbjerg-strand til spændende sportsaktiviteter hele året rundet.

Houstrup


Stranden ved Houstrup er en lang hvid sandstrand, der er en kombineret strand, hvor en del af stranden er for de almindeligt badende gæster, og en anden del er for naturister. Stranden ligger i smukke omgivelser med høje klitter, så der er god mulighed for læ. Blaabjerg Plantage er nabo til Houstrup, og bag klitterne ligger et stort fredet naturområde med lyngdækket hede og små søer. Læs mere om Houstrup.

Hvide Sande

Ved Hvide Sande finder I en lækker, hvid og bred sandstrand med plads til alverdens aktiviteter. Her er der rigtig gode muligheder for at tage sig en dejlig dukkert i bølgerne, solbade, spille og lege på stranden eller surfe, når vinden indbyder til det. Der er en fin parkeringsplads med offentlige toiletter og udendørs bruser, og derfra er strandtilgangen flisebelagt, så det er nemt for både barnevogne og kørestole at komme ned til stranden. Derudover er der gratis trådløs internetadgang, og om sommeren er der livreddere for at øge badesikkerheden.

Blavand

Blåvand strand er kendt for sin særligt børnevenlige strand, hvor der er svag strøm og godt lavvandet, så både børn og voksne kan gå langt ud, når der skal bades. Stranden er mærket med det Blå Flag, en international miljømærkelse, som fortæller, at stranden lever op til en række krav ift. vandkvalitet, sikkerhed, service og miljøinformation. Bag ved stranden kan man gå på opdagelse i klitlandskabet, hvor der stadig ligger bunkers fra 2. verdenskrig, som man kan opleve indefra. Der er nem adgang til stranden og mulighed for parkering på den store parkeringsplads. Læs mere om Blåvand.

Fanø

På Fanø finder I en af Europas bedste og mest sikre badestrande. Den lækre, brede, hvide sandstrand strækker sig 15 km. Stranden på Fanø er især kendt for at man kan køre med sin bil næsten helt nede langs vandkanten. Hele året rundt er der et hav af forskellige aktiviteter på stranden som f.eks. drageflyvning, windsurfing, cykelture, boldspil, ravture og meget mere. Læs mere om Fanø.