Thy er et skønt sommerhusområde. Her kan du opleve det busende Vesterhav, smukke klitlandskaber og vild natur i Nationalpark Thy - Danmarks første nationalpark. Parken strækker sig langs kysten med små fiskerlejer og ferieområder som Klitmøller, Agger og Lild Strand, hvor naturen og havet sætter rammen for din ferie.
Når du lejer et sommerhus i Thy, får du direkte adgang til nogle helt fantastiske naturoplevelser. Området er et paradis for enhver friluftselsker! Du kan tage på vandreture gennem afmærkede ruter, cykle rundt i kuperet terræn eller prøve kræfter med vandsport ved Vesterhavet. Er du mest til afslapning, kan du nyde den nordvestjyske natur fra sommerhusets terrasse eller med fødderne i sandet. Find et sommerhus, der passer til dig, og tilvælg skøn havudsigt eller luksus i form af pool og/eller sauna.
Book et sommerhus i Thy, og glæd dig til en ferie rig på flot natur!
Lej et sommerhus i Thy med havudsigt, og få fuld vesterhavsstemning for pengene!
Havudsigten giver ferien noget helt særligt. Du kan følge med i livet ved Vesterhavet fra første række, nyde synet af bølgerne, der skvulper op over land, og opleve de flotte solnedgange direkte på terrassen.
I flere af vores sommerhuse er der havudsigt. Udforsk udvalget, og lej dit favorit sommerhus.
Vil du have lidt ekstra luksus på din ferie, og ikke gå på kompromis på grund af dårligt vejr? Så kan du vælge et sommerhus med pool og/eller sauna. Her kan du bade og slappe af, uanset vejret udenfor.
Med en pool i huset er du garanteret underholdning i timevis. Rejser du med familien, kan børnene lege i vandet, imens forældrene svømmer baner eller nyder en sodavand på kanten. Afslut med en dejlig tur i saunaen, eller brug den til at få varmen efter et koldt dyp i Vesterhavet.
Lyder det tiltalende med en kortere ferie? Måske du blot vil væk fra hverdagen for en stund eller har lyst til at snuse til Thy-området? Så kan du booke en miniferie i Thy! I flere af vores sommerhuse er det muligt at leje et sommerhus i bare 2, 3 eller 4 dage.
Tag fx på forlænget weekend i Klitmøller, og mærk den beroligende havluft - eller snup et par hverdage i Lild Strand, hvis du er vild med at cykle eller vandre langs fredfyldte ruter. Du kan også invitere din partner med på en romantisk getaway, hvor I kan nyde hinandens selskab under den nordvestjyske himmel.
Aktiv ferie ved Vesterhavet
Thy er særligt kendt for sine gode forhold til aktiv ferie - uanset om du vil surfe, vandre eller bare nyde naturen.
Et must på din tur er Nationalpark Thy. Det er Danmarks første nationalpark, formet af århundreders landhævning og sandflugt. I Nationalparken er naturen helt fantastisk, og derudover finder du et væld af spændende seværdigheder. Bl.a. Lodbjerg fyr, Hanstholm Fyr, Agger Tange og Cold Hawaii.
Er du vild med vandsport, bør du besøge Klitmøller. Her er bølgerne særligt ideelle til bl.a. wave-, og windsurfing - og i sensommeren kan du opleve 'Cold Hawaii Games', hvor du kan surfe løs langs vestkysten, men også dyrke yoga, køre mountainbike og deltage i trailløb.
Ønsker du aktivitet på din ferie, så bør du leje et sommerhus i Thy!
Dugfriske nyheder fra det salte hav
Log ind for at gemme dine favoritter
Du skal være logget ind for at gemme dine favoritter. Du kan derefter se dine favoritter under din profil.