Oplev Danmarks smukkeste landsbygade

Møgeltønder er marskens smukke og velbevarede slotsby. Bybilledet er præget af smukke stråtækte 1700-tals huse i røde teglsten med små karnapper og smukke indgangspartier. I middelalderen var Møgeltønder en landsby med en borg, der lå på kanten af marsken. Her kan du, udover Schackenborg Slot, også opleve Slotsgaden; en brolagt lindetræsallé som med rette er blevet kaldt "Danmarks smukkeste landsbygade".

Husk at tage et smut forbi Slotfelt en speciel stråtækt lade fra 1870erne. I dag fungerer Slotfelt som Kulturhus og har åbent hele sommeren.