Kollemarken 57

Feriehus 196 • Kollemarken 57 • Blåvand

Op til 6 personer
{{facility.text}}

Ægte dansk sommerhushygge på Kollemarken 57

Beliggende på Kollemarken 57 er et sommerhus, som ligefrem emmer af dansk sommerhushygge, når det er bedst. Sommerhusets træbeklædte indre og klassiske stil danner de dejligste rammer for, at familien kan samles og nyde de gode stunder sammen. Det kan gøres over spil ved spisebordet eller gennem samtaler foran brændeovnen, mens tankerne vandrer og øjnene igen og igen forsøger at tælle træpanelerne i loftet.

Husets indretning

Sommerhuset er indrettet perfekt til en familie på seks personer. Med sine 80 m2 og tre soverum er det så godt som umuligt ikke at komme hinanden ved, og det betyder, at der helt naturligt vil være fokus på samværet og fællesskabet.
Når man kommer ind i huset, træder man direkte ind i husets hjerte. Først for ligger alrummet, som både indeholder køkken, spiseplads og stue. Rummets alsidighed gør, at uanset om der laves mad, læses en bog i sofaen eller bliver spillet kort ved spisebordet, så vil man aldrig være langt fra en god samtale og et dejligt kram.
Stuen er indrettet som en udestue med store vinduer både i loft og langs vægge. Dette giver et fantastisk lysindfald samt en skøn udsigt over haven. Stuen er også prydet af en hyggelig brændeovn, som bidrager perfekt til den helt rigtige sommerhusstemning. Det bliver ikke mere hyggeligt end en aften under tæpper i sofaen med hele familien foran skæret fra den knitrende brændeovn.
Som overgang mellem hus og have ligger en dejlig terrasse. Terrassen strækker sig om næsten hele huset, så uanset om det er morgen, middag eller aften, vil der kunne findes en solplet. På terrassen er der placeret en grill, men hvis man for alvor bliver overtaget af det indre naturmenneske, så finder man også en bålplads i haven, der bare venter på at blive fodret med skumfiduser og pølser.

Husets placering

Sommerhuset er placeret i Blåvand på den jyske vestkyst på Kollemarken 57. Fra sommerhuset er der blot 1000 meter ned til stranden. Den korte afstand gør det nemt at tage en parasol i den ene hånd og en køletaske i den anden for med bestemte (men afslappede, det er jo ferie) skridt at vandre ned for at finde vandet på de varme sommerdage.
Det er ikke kun stranden, som befinder sig tæt på huset, men også indkøbsmuligheder og restauranter ligger inden for en mere end overkommelig afstand. Aftensmadsindkøbet venter kun 400 meter væk, og det samme gør oplevelsen af at spise på et af de mange skønne steder i Blåvand.
Det skønne hus kan ikke blot nydes af gæster på to ben, for huset giver også mulighed for, at familiens hund kan komme med. Her er masser af plads til, at hunden også vil få en ferie, som den sent vil glemme.
Kollemarken 57 er det perfekte feriested for alle, som gerne vil opleve hyggen i et klassisk, dansk sommerhus. Det er for alle, som gerne vil nyde samværet med familie eller venner og alle de fællesoplevelser, som dette kan give.

Sommerhuset er røgfrit, og ungdomsgrupper er ikke tilladt.


Gæsterne siger

{{houseRating | number : 1}} • {{totalRatings}} Bedømmelser
Feriehus
{{getAvgRatingFor('House') | number : 1}}
Grund
{{getAvgRatingFor('Ground') | number : 1}}
Ferieområde
{{getAvgRatingFor('Area') | number : 1}}
{{rating.customer}}
{{formatRatingDate(rating.created)}}

{{rating.comment}}


Husejer

{{rating.adminComment}}

{{rating.customer}}
{{formatRatingDate(rating.created)}}

{{rating.comment}}


Husejer

{{rating.adminComment}}

Vis alle omtaler Skjul alle omtaler

Faciliteter
{{group.name}}
  • {{facility.name}}: {{facility.value}}
Udearealer
{{group.name}}
  • {{facility.name}}: {{facility.value}}


1 Ankomst mulig 1 Ledig, ankomst ikke mulig 1 Optaget

  • Bemærk at sommerhuse i højsæson ofte udlejes fredag-fredag eller lørdag-lørdag og i hele uger ad gangen.
  • Hytter har ankomstdage mandag, onsdag og fredag.