På en dejlig stor grund på Kollemarken, nogle hundrede meter fra Blåvand Hovedgade og ca. en km. fra Blåvand Strand, ligger dette dejlige nyrenoverede poolhus og venter på at forkæle op til 8 personer på deres ferieophold.
Huset har 4 regulære soverum, alle 4 med (2018) luksus-continental senge. Herudover er der en hyggelig hems.
Badeværelserne fremstår nye og flotte og det i store nye køkken/alrum, som ligger i sammenhæng med stuen, er alt skiftet ud primo 2018. Moderne, lækkert og funktionelt – intet mindre.
Husets 172 m² er velindrettede og der er god plads til 8 personer. I husets dejlige poolafdeling er der udover swimmingpool også både spa og sauna.
Fra både stuen og køkken er der udgang til de helt nyanlagte store og delvist lukkede terrasser mod både nord, syd og vest – terrasserne er anlagt, så det selv på en blæsende dag bør være muligt at finde terrasseplads med læ.
Med kun 800 m. til Blåvand strand er gåturen hertil nærmest et dagligt ”must”, og med kun 500 m. til Blåvand Hovedgade kan shoppingturen i byen også nemt ordnes i et par badesandaler. Men iført et par gode sko, virker en frisk vandretur til over Kallesmærsk hede til Blåvandshuk Fyr, eller en spadseretur til det nye Tirpitz-museum absolut også tillokkende. Når I kommer retur til matriklen efter en dejlig forfriskende gåtur, ligger poolen, spaen og saunaen nærmest og tigger om at blive brugt i en time eller to til total afslappende muskelrestituering.
Dette dejlige hus er et af vores mest efterspurgte huse – og det skyldes ene og alene, at det er et dejligt og moderne hus – med optimal beliggenhed midt imellem alt det, som folk kommer til Blåvand efter.
Ungdomsgrupper ikke tilladt. RYGNING FORBUDT.